Sådan holder en stor familie styr på julens ønskelister

Syv børnebørn, tre sæt svigerforældre og en familiegruppe på Messenger, der er tavs i november og eksploderer den 18. december. Sådan ser julen ud i mange store familier. Uden et system får det ene barnebarn tre eksemplarer af det samme Lego-sæt, mens et andet bliver glemt af moster, fordi hun troede, farmor havde styr på det.

Saml alle ønsker ét sted

Drop sedlerne, sms-trådene og hukommelsen. Lav én liste pr. person, som hele familien kan se, og som bliver opdateret hele året og ikke kun i december. Det fungerer, hvis I opretter en juleønskeliste til hver, som alle kan kigge på samtidig.

Bed folk om at lægge ting på, så snart de tænker på dem. Det giver et bedre billede af, hvad folk faktisk ønsker sig, og det giver mulighed for at købe, når tingen er på tilbud i september. Bed også om farve, størrelse og cirkapris, så ingen skal gætte. Sæt linket ind, så kommer billede og pris med af sig selv.

Sæt et beløb, og sig det højt

Store familier har brug for grænser for, hvad der bruges, ellers bliver julen dyr, og nogen føler sig underlegen. Sæt forskellige beløb for forskellige grupper: 500 kr. til den nærmeste familie, 200 kr. til resten og et fast beløb pr. barnebarn, så alle syv får det samme, uanset hvem der køber.

Fortæl de større børn, hvad beløbet er. Så kan de selv prioritere listen og forstå, at de måske får én stor gave frem for fem små. En tolvårig, der ved, at budgettet er 800 kr., sætter Nintendo Switch øverst og lader resten være.

Nogle familier skifter mellem år for at holde forbruget nede: et år med én stor gave, et år med oplevelser, et år hvor alt skal være hjemmelavet eller gå til velgørenhed. Det kræver kun, at nogen foreslår det i august.

Koordinér med bedsteforældre, mostre og onkler

Når fire voksne alle vil købe til de samme børn, bliver det dobbeltkøb, medmindre alle kan se, hvad der er taget. En fælles liste løser det ved, at man reserverer en gave, så ingen andre køber den, og uden at barnet kan se, hvem der gjorde det.

Til store juleaftener er det værd at ændre, hvor mange gaver der overhovedet købes. Arrangér nisseven for de voksne, så hver kun køber én gave til 300 kr., mens børnene stadig får fra alle. Sæt en frist for at reservere, to til tre uger før jul, så der er tid til at handle, uden at det ender med to af det samme den 23.

Lad listen holde styr på det, ikke din hukommelse

En fælles liste på nettet opdateres med det samme, forhindrer dobbeltkøb og lader familien lægge idéer på fra sofaen i Aalborg og bussen i København. Vælg en, hvor man kan markere en gave som taget, uden at ejeren af listen ser hvem.

Fejrer familien flere ting om året, så hold fødselsdagslister adskilt fra julelisten, så systemet ikke skal bygges op forfra hver gang. Og skriv idéer ned i det øjeblik, de dukker op. Den gode idé fra en søndag i oktober er væk i december, hvis den kun boede i hovedet.

Planlæg logistikken, ikke kun indkøbene

En stor familie betyder flere pakker, flere ture i butikken og flere ting, der bliver udsolgt. Begynd tidligt med alt, der skal bestilles hjem eller graveres.

Opbevar de købte gaver sorteret efter modtager, i mærkede kasser eller på et fast sted i kælderen, og hold en liste over, hvad der er købt, og hvor det ligger. Den ene vane forhindrer panikken den 20. december, hvor ingen kan huske, om der blev købt noget til farfar.

Fordel indkøbene over flere måneder i stedet for én stor omgang i december. Det gør også slaget mod kontoen mindre hårdt, når regningen kommer i januar.

Du kan oprette en juleønskeliste nu og få hele familien til at lægge deres ønsker på, længe før gruppechatten vågner.